Vildt sommervejr knækkede træer

Det vilde sommervejr har været en stor opgave for de ansatte i Faxe Kommune. Knækkede træer gav 4 mand arbejde i 6 dage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har næppe været tale om tornadoer.

Men de hårde kastevinde i forbindelse med de seneste ugers tordenvejr har givet masser af arbejde for de ansatte i Park & Vej i Faxe Kommune, der har skullet rydde op efter vejrfænomenet.

I nogle tilfælde lå store grene fra træerne smidt op til 70 meter væk, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Stor opgave

Alt i alt har det hårde vejr betydet, at 4 mand i sammenlagt 6 dage har arbejdet med at få renskåret de beskadigede træer, genåbnet vejene, fjernet grene fra marker, flishugget og ryddet op. Det oplyser centerchef Jørgen Veisig.

Meteorologer har set kommunens billeder, og peger på, at skaderne efter alt at dømme er resultatet af kraftige faldvinde fra de store skyer.

Se kommunens billeder i galleriet herover.


Nyhedsoverblik