Vægtere snuppede tyv under indbrud på skole

Tyvetogtet endte brat for en 20-årig mand, da han tirsdag aften blev snuppet under et indbrud på Sofiendalsskolen i Haslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 20-årig mand fra Skovlunde blev tirsdag aften anholdt, da han brød ind på Sofiendalsskolen på Sofiendalsvej i Haslev. Alarmen gik klokken 20.16 fra skydekælderen.

Kort efter var politiet på stedet, hvor 2 vægtere allerede havde gjort arbejdet med at finde gerningsmanden nemmere. De havde tilbageholdt den 20-årige indbrudstyv, som de havde overrasket i kælderen, hvor 2 døre var brudt op.

Den 20-årige havde flere ting på sig, som kan stamme fra andre indbrud, og det skal afklares i løbet af onsdagen, hvor han skal afhøres på politistationen i Næstved.


Nyhedsoverblik