Ung mand døde efter slagsmål - nu har efterlyst 19-årig meldt sig selv

En 19-årig mand har meldt sig selv i sagen om en mand fra Haslevs død efter et slagsmål.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 19-årig mand har meldt sig selv til politiet, efter han i to døgn har været efterlyst med navn og billede i en sag om et alvorligt slagsmål i Køge natten mellem torsdag og fredag i sidste uge. Efter slagsmålet døde en 21-årig mand fra Haslev af sine kvæstelser.

Den 19-årige mand kendte angiveligt den 21-årige mand i forvejen. En uoverensstemmelse mellem dem førte angiveligt til, at de endte i et klammeri.

Læs også
Ung mand fra Haslev død under mistænkelige omstændigheder
Læs også
Ung mand fra Haslev død under mistænkelige omstændigheder

Politiet har tidligere oplyst, at den 21-årige under slagsmålet var blevet udsat for stump vold.

Efter episoden blev seks personer anholdt, men de blev alle løsladt igen senere, efter de var blevet afhørt i sagen.

Læs også
Ung mand fra Haslev død - seks unge løsladt
Læs også
Ung mand fra Haslev død - seks unge løsladt

Den efterlyste har ingen fast bopæl, men opholder sig meget i Køge, oplyste politiet.

Politiet oplyser mandag aften, at den 19-årige har meldt sig selv til politiet i København. Han vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser politiet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Læs også
21-årig fra Haslev død - politiet efterlyser 19-årig mand
Læs også
21-årig fra Haslev død - politiet efterlyser 19-årig mand

Nyhedsoverblik