Ung mand blottede sig på pensionists terrasse

En yngre mand efterlyses nu af politiet, efter han mandag eftermiddag gennem et vindue blottede sig for en ældre kvinde i hendes stue.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 69-årig kvinde måtte mandag eftermiddag tilkalde politiet, før en ung blotter på terrassen opgav sit forehavende og forlod stedet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Episoden fandt sted ved kvindens hjem i Kongsted ved Rønnede.

Blotteren meldte selv sin ankomst mandag eftermiddag klokken 15.50, hvor en 69-årig kvinde sad i sin lænestol i sin stue.

Manden bankede på ruden, mens han stod på terrassen med bukserne nede om benene.

Selvom kvinden bad blotteren om at skrubbe af, så smuttede han først, da hun ringede efter politiet.

Manden efterlyses

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde manden.

Han beskrives på følgende måde:

  • 18-23 år
  • 180-185 cm, spinkel
  • Lys i huden
  • Iført sort jakke og lyse bukser

Politiet hører gerne fra vidner i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik