Greve Frederik Christian Adam Moltke til Bregentved Gods ved Haslev er død.
Det skete den 23. januar på en skiferie i Japan.
Det bekræfter godsforvalter Anders Dolmer over for TV ØST.
Vi er dybt, dybt berørte
Han har arbejdet på Bregentved Gods i mange år:
- Vi er dybt, dybt berørte på det menneskelige plan, siger han på vegne af ham selv og hans kolleger på godset.
Greve Frederik Christian Adam Moltke var på skiferie med både venner og familie, da ulykken skete.
Skal begraves på Midtsjælland
Den 27-årige greve er uddannet i jordbrugsøkonomi og var bosiddende i London, hvor han også arbejdede.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det var meningen, at han skulle overtage Bregentved Gods efter sin far Christian G. P. Moltke.
Begravelsen skal ske fra Tureby Kirke på lørdag. Det fremgår af den dødsannonce, som familien har indrykket i Berlingske onsdag.