¨

Ung bilist i dødsulykke ved Karise

Foto: TV ØST

En 28-årig mand er blevet dræbt i en soloulykke ved Karise i nat. Politiets foreløbige undersøgelser tyder på, at han var i færd med at sende en sms.

En 28-årig mand fra Faxe-egnen er natten til søndag omkommet i en trafikulykke ved Karise. En forbipasserende bilist opdagede kort før klokken 2 i nat en bil, der var rullet rundt og lå med taget i vejret inde på en mark på Stevnsvej i nærheden af Karise. Føreren lå fastklemt under den forulykkede bil.

Ulykken er sket på en lige strækning.

- Bilen blev fundet liggende på en mark, der ligger nord for vejen. Bilisten kørte i østlig retning, og det tyder på, at føreren har været i færd med at sende en sms og efterfølgende har mistet kontrollen over køretøjet. Han skred over i den anden vejbane, før den rullede rundt og endte på marken, siger vagtchef Henrik Karlsen.

De pårørende til den 28-årige er underrettet. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App