Uheld skaber kaos i morgentrafikken

Der er sket to uheld på Sydmotorvejen torsdag morgen - både i syd- og nordgående retning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er risiko for en del kø på Sydmotorvejen her til morgen.

Hele to uheld med syv kilometers afstand skaber nemlig kø. Der er sket ét uheld i sydgående og ét i nordgående retning.

I sydgående retning er der sket et uheld ved afkørsel 36 Bregentved. Der var en bil, der spærrede det venstre spor.

I nordgående retning er det lige efter afkørsel 35 Haslev. Her var venstre spor også spærret, og køen startede ved afkørsel 36.

Alt tyder dog på, at der kun er sket materiel skade, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldene er flyttet ud i nødsporene nu, men der er fortsat en del kø, der skal afvikles. I nordgående retning er rejsetiden forlænget med op mod en time.

Nyhedsoverblik