Uheld på Sydmotorvejen skaber kø i morgentrafikken

Dele af motorvejen er spærret mellem Haslev og Herfølge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydmotorvejen er tidligt torsdag morgen spærret i det ene spor mellem Haslev og Herfølge på grund af et færdselsuheld.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvad der er sket på stedet. Men venstre spor er spærret i nordgående retning, og både politi og redning er på vej til stedet.

Læs også
Pige ramt af bil ved Aldi
Læs også
Pige ramt af bil ved Aldi

Ifølge Vejdirektorat skaber uheldet en del kø i morgentrafikken, og arbejdet på stedet forventes tidligst overstået klokken 07.45. Derfor skal bilister på strækningen vise hensyn og forberede sig på køkørsel.

Lidt længere fremme på strækningen mod København påvirker et andet uheld trafikken torsdag morgen. Her er der sket et uheld på Rute 6 i retning fra Roskilde mod Solrød i krydset ved Åmarken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er spærret, og det er altså ikke muligt at komme ned til Køge Bugt Motorvejen via Rute 6 i sydgående retning. Det kan påvirke trafikken i nordgående retning, og derfor skal bilister på Sydmotorvejen væbne sig med tålmodighed, hvis de skal mod København. 


Nyhedsoverblik