Udsat for flere butikstyverier samme dag - to personer anholdt

Tre dagligvarebutikker i Haslev oplevede tirsdag tyveri. Politiet har anholdt to mænd, mens yderligere to gerningsmænd forventes at være på fri fod.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To 33-årige mænd blev tirsdag anholdt, efter – ikke én, ikke to, men – tre dagligvarebutikker i Haslev var blevet udsat for tyveri.

Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.

En af byens dagligvarebutikker anmeldte klokken 18:40 tirsdag, at de havde været udsat for et butikstyveri. Det samme havde to lignende butikker i byen oplevet i løbet af dagen.

Har indrejseforbud

Det er uvist, om en fjerde butik i byen stod for skud, men de mistænkte gerningsmænd havde ikke flyttet sig langt væk fra gerningsstederne, skulle det vise sig.

Vidner ledte politiet til en udenlandsk indregistreret bil på parkeringspladsen foran én af butikkerne. Her sad de to 33-årige mænd på bagsædet, og i bagagerummet blev der fundet fødevarer og vin til en samlet værdi af 4.300 kroner.

Læs også
Politi har afgivet skud - ung mand ramt i maven
Læs også
Politi har afgivet skud - ung mand ramt i maven

Varer, som de to mænd ikke kunne redegøre for, hvorfor de blev anholdt.

De to mænd er begge tidligere udvist af Danmark og har indrejseforbud til landet, og de er derfor blevet sigtet for brud på indrejseforbuddet.

Politiet formoder, at der fortsat er yderligere to gerningsmænd på fri fod. Hvis man har oplysninger i sagen, hører politiet gerne nærmere på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik