Tyv bidt af politihund

Det er en god idé at stå stille, når man står overfor en politihund. Det kan en 23-årig formodet indbrudstyv skrive under på, efter en anholdelse natten til søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden blev anholdt i et nybygget villakvarter i Faxe, efter en anmeldelse om en mistænkelig mand, der listede rundt i området. En hundepatrulje rykkede ud, og under eftersøgningen fandt hunden frem til den unge mand.

Men ifølge vagtschefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi sprællede manden sig så meget, at hunden valgte at sætter tænderne i. Den 23-årige slap dog med overfladiske skrammer og kunne klare sig med en behandling på skadestuen.

Hos manden fandt politiet flere tyvekoster. Han vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør søndag formiddag.


Nyhedsoverblik