Tureby-tank forsøgt røvet

Tre mænd og en kvinde fik tirsdag held til at aflede tankpersonalets opmærksomhed og stjal et bundt pengesedler. Men en medarbejder fra DK-tanken var hurtig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken var 11.33, da tre mand og en kvinde kom ind på DK-tanken i Tureby. De tre af personerne afledte derefter personalets opmærksomhed, mens en fjerde i ro og mag åbnede kasseapparatet og greb et bundt sedler.

En snarrådig medarbejder fik dog vristet pengene fra manden, som sammen med de tre andre skyndte sig at forsvinde ud af butikken.

Politiet vil gerne have hjælp til at finde gerningsmændene, som kørte i en hvid BMW med engelske nummerplader. Nummerpladen er derfor en, man vil lægge mærke til med nummeret YU93ERG.

Se de fires signalement her:

A: Mand, ca. 25-30 år, ukendt højde, alm. af bygning, lettere mørklødet, iført sort tophue, blålig jakke og cowboybukser

B: Mand, ca. 25-30 år, ukendt højde, alm. af bygning, lettere mørklødet, iført sort kasket, sort jakke, beige bukser og hvide sko.

C: Mand, ca. 25-30 år, ukendt højde, alm. af bygning, lettere mørklødet, iført sort kasket, skindjakke udover hvid sweater samt cowboybukser.

D: Kvinde, ca. 25-30 år, ukendt højde, sort skulderlangt hår, alm. af bygning, lettere mørklødet, iført brunlig jakke med hætte m. pelskrave, cowboybukser og sorte sko medbringende en skuldertaske.


Nyhedsoverblik