Trafikuheld på Sydmotorvejen: Bilerne rullede rundt på taget

To biler kørte sammen på Sydmotorvejen og rullede rundt på taget. Ingen kom til skade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beredskabsfolket fik travlt kort efter midnat, da to personbiler med én person i hver bil kørte ind i hinanden. Uheldet opstod på Sydmotorvejen mellem Rønnede og Tappernøje.

- Begge biler rullede rundt og lander på taget, siger Henrik Karlsen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge Henrik Karlsen opstod færdselsuheldet formentlig på grund af uopmærksomheder, og det voldsomme uheld fik beredskabsfolket til at rykke hurtigt ud.

- Der var ambulance og helikopter og det hele, siger vagtchefen.

Helikopteren kom dog ikke i brug, men det gjorde ambulancen, som bragte den ene chauffør til Køge Sygehus. Der var ingen af de involverede, der kom til skade.


Nyhedsoverblik