Tim på vej til vinter-OL: - En glæde at skulle repræsentere mit land

Tim Buch og Claus Cubbin fra Haslev Floorball Team er på vej til vinter-OL i Østrig - og de kæmper for en medalje til Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er lidt langsommere i pæren end mange andre. Men jeg har fået det til at fungere.

Sådan lyder det fra 26-årige Tim Buch, der som målmand skal repræsentere det danske landshold i floorball ved vinter-OL for udviklingshæmmede.

quote Jeg føler en glæde over at skulle repræsentere mit land - og trække i nationaldragten

Tim Buch, målmand hos danske landshold i floorball

Og han glæder sig.

- Jeg føler en glæde over at skulle repræsentere mit land - og trække i nationaldragten, siger den unge atlet fra Haslev.

Han er kæreste med Henriette Buch, der også spiller floorball og faktisk også er på det danske landshold. Men hun bliver hjemme i Terslev, mens Tim tager til Schlaming i Østrig.

Giver succesoplevelser

Haslev Floorball Team har i øvrigt endnu en deltager med på OL-holdet. Det er den 35-årige Claus Cubbin, der er med som forsvarer.

- Jeg elsker at spille floorball. Det giver mig nogle succesoplevelser, jeg ellers ikke oplever i hverdagen. Det er dejligt at få ros og vide, at man er god til nogle ting, siger Claus Cubbin.

Vinter-OL, eller Special Olympics World Winter Games, som det officielt hedder, har 2800 deltagere fra 107 lande.

I floorball er der 30 nationer, og de to deltagere fra Haslev vil kæmpe for at hive en medalje hjem til Haslev Floorball Team og Danmark. Det store sportsevent har åbningsceremoni den 18. marts og slutter den 24. marts.


Nyhedsoverblik