Tidligere Bandidos-rockerborg ramt af voldsom brand

Den tidligere Bandidos-rockerborg i Haslev blev mandag morgen ramt af en voldsom brand. Politiet undersøger om branden er påsat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tidligere Bandidos-rockerborg i Haslev blev mandag morgen ramt af en voldsom brand.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Der er tale om huset på adressen Finlandsgade 27 i byens industrikvarter.

Brandårsagen er ukendt

Branden udbrød tidligt mandag morgen, og blev meldt slukket ved 8-tiden. Ingen er kommet noget til ved branden, oplyser politiets vagtchef Flemming Hartmann, der dog ikke vil udtale sig om et motiv.

- Vi ved ikke noget om brandårsagen eller om det har nogen som helst forbindelse til den aktuelle konflikt i rockermiljøet. Men det er klart, at årsagen til branden skal undersøges, siger han. Han understreger, at ingen er kommet noget til ved branden.

Ifølge øjenvidner er huset blevet svært brandskadet, og har blandt andet et stort hul i taget, ligesom varmen har sprængt flere vinduer.

Ikke aktiv rockerborg

Ifølge politiet er bygningen ikke længere aktiv som Bandidos-rockerborg, men benyttes stadig af personer med tilknytning til miljøet.

Bygningen ligger i et øde industriområde, men vejen forbi rockerborgen benyttes af og til af skoleelever på vej til den nærliggende Lysholm Skole.

 

Bandekonflikt

Om det er sammehæng mellem branden og den verserende bandekonflikt, ved politiet endnu ikke.

 

- Det ved vi ikke noget om, fordi det er et tidligere tilholdssted for Bandidos, men de forlod huset for en måned side, så det vil jo være for sent, hvis man ville ramme dem, fortæller, Politikommissær for Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi, Bent Ludvigsen.

 


Nyhedsoverblik