Tankstation fyldte biler med vand: 'Vi lægger os fladt ned'

En OK-tank i Rønnede pumpede onsdag og torsdag vand ind i kundernes biler, så motorerne efter kort tid brød ned. Nu undskylder OK og lover erstatning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Henrik Andersen var tidligt torsdag morgen på vej på Rigshospitalet med sin kone, da han stoppede ved en OK-tank Rønnede og fyldte benzin på sin bil.

Eller rettere, han troede, det var benzin, han tankede.

For da han havde tanket færdig, betalt og var kørt afsted, nåede han og konen kun få hundrede meter, inden det gik galt.

- Pludselig gik bilen bare i stå. Og så er den helt død, siger Henrik Andersen, der til at begynde med at ikke kunne forstå, hvad der dog var galt.

Vand i benzinen

Henrik Andersen havde dog godt lagt mærke til, at benzinpumpen havde lydt noget mærkeligt, da han havde tanket.

- Det lød som om, der var sand i slangen. Men jeg kunne jo ikke drømme om, at der var vand i den, fortæller han.

Men det var netop dét, der var, bekræfter pressechef hos OK, Lene Bonde.

- Der er sket det, at der onsdag er trukket regnvand ind i mindst én af vores tanke under jorden, siger Lene Bonde.

Portø
Læs også
Alt fastlåst: Portører fortsætter strejken fredag
Portø
Læs også
Alt fastlåst: Portører fortsætter strejken fredag

OK får onsdag aften besked fra en måler på stationen i Rønnede om, at der var kommet mere væske i en af tankene. Det forundrede selskabet, for der ifølge deres informationer ikke var blevet fyldt benzin på den pågældende tank onsdag.

Derfor undersøgte man torsdag morgen, hvad der var sket, og her fandt selskabets teknikere ud af, at der var et meget højt indhold af vand i det, der skulle have været ren benzin.

- Vi lægger os fladt ned og unskylder. Det skal jo selvfølgelig ikke ske, og det er ikke acceptabelt for hverken OK eller vores kunder, siger pressechefen, der fortæller, at det inficerede benzin blev suget ud, og alt igen fungerer, som det skal.

Kun få har klaget

Indtil videre har OK ifølge Lene Bonde været i kontakt med fem kunder, der har oplevet det samme: De har tanket og så kun nået få hundrede meter, før deres biler har sat ud.

Lene Bonde kan ikke oplyse, hvor højt vandindholdet i benzinen har været, da det er tungere end benzin og derfor har lagt sig i bunden i den pågældende tank. Det vil sige, at de, der har tanket først og dermed fik pumpet det nederste ud, kan risikere at have tanket rent vand. 

Klintholm Havn Strand
Læs også
Ét år efter: Nu er ulovligt fjernet sand tilbage på Klintholm Strand
Klintholm Havn Strand
Læs også
Ét år efter: Nu er ulovligt fjernet sand tilbage på Klintholm Strand

En af dem, der nåede at tanke, er som tidligere nævnt Henrik Andersen, der på grund af den persontransport, der er inkluderet i hans Falck-forsikring, heldigvis nåede på hospitalet. Hans bil har dog siden hændelsen været på værksted. Meldingen er, at den godt kan repareres, og han forventer at få den tilbage fredag.

- Mekanikeren spurgte mig, hvad jeg dog havde hældt på den, for der kom sådan noget mælkehvidt ud af den. Jeg ved ikke, hvad status er endnu, siger Henrik Andersen.

OK giver erstatning

Han og andre, der måtte have oplevet, at det 'fortyndede' OK-benzin har gjort deres biler ukampdygtige kan forvente at få deres udgifter dækket af OK.

- Har man tanket på OK-tankstationen i Rønnede onsdag eller torsdag og har oplevet, at ens bil pludselig er gået ud, skal man bare ringe ind til os. Så finder vi ud af det, siger Lene Bonde.

Det direkte nummer til OK-medarbejderen, der lige nu sidder med sagen, er 89 32 22 34. Ringer man først efter klokken 16, skal man ringe på OKs hovednummer. 

Tordenvejr ved Havnsø Strand
Læs også
DMI advarer: Risiko for kraftig regn og skybrud i aften
Tordenvejr ved Havnsø Strand
Læs også
DMI advarer: Risiko for kraftig regn og skybrud i aften

 


Nyhedsoverblik