Nyhedsoverblik

Tænketank: Naboer skal have del i solcelle-profit

Tænketanken Krakas konsulentafdeling, Kraka Advisory, foreslår, at opsætteren af en solcellepark skal give 100 kroner for hver megawatt, et solcelleanlæg yder, til naboer inden for en radius af 200 meter.

Det er en væsentlig forbedring i forhold til den kompensationsordning, der findes i dag. For nogle af de større anlæg, som er på tegnebrættet i Faxe Kommune, betyder det, at naboer skal have op til 30.000 kroner i kompensation om året i anlæggets levetid.

Ifølge den model, som Kraka Advisory foreslår, vil Line Mørkegaard fra Faxe skulle have godt 9.100 kroner om året i kompensation. Men det er for lidt, mener hun.

- Det er ikke derfor, vi er flyttet på landet, og i det billede gør det ingen forskel for mig med de 9.100 kroner. Jeg synes faktisk, det er et ret flabet bud, siger hun.

Læs også
Line giver ikke meget for nyt solcelleforslag: - Det er ret flabet
Læs også
Line giver ikke meget for nyt solcelleforslag: - Det er ret flabet