- Der er mange mennesker, der tror, at vi jægere er blodtørstige psykopater, der elsker at slå dyr ihjel og som synes, det er fedt at tage et liv.
- Det er langt fra sandheden.
35-årige Stefanie Lea Paulsen fra Rønnede er jæger. Hun går på buejagt, riffeljagt og jagt med haglgevær. For hende handler det om at forsvinde for omgivelserne. For når du er forsvundet, så er det, at naturen vågner.
Jeg har dyb respekt for det dyr, jeg lige har taget livet fra
- Vildtet agerer på en helt anden måde, end når du bare går tur i skoven, fortæller Stefanie Lea Paulsen.
Når hun ser dyret, så er det, som om hun bliver et vilddyr. Alle dens sanser er imod hende. Lugtesansen. Hørelsen. Alligevel formår hun at snige sig ind på dyret. Hun affyrer sin pil. Hendes krop ryster. Dirrer.
- Du kan ikke få vejret. Det er helt vildt.
- Og efterfølgende når du går hen til dyret og ser, at du har placeret pilen helt perfekt, og dyret ligger der, det er en fantastisk følelse.
VIDEO: Hør Stefanie Lea Paulsen fortælle om, hvorfor hun går på jagt.
Hjælper landmændene af med skadedyr
Stefanie Lea Paulsen er 35 år. Hun fik interessen for jagt gennem sin far. Siden hun var lille pige, har hun altid været med sin far på jagt.
Og nu er jagten også blevet hendes arbejde.
Særligt gåsejagt. Flere steder invaderer gæs nemlig landmændenes marker og æder alt græs, og det er noget, der koster landmændene store summer i manglende foderudbytte.
- Grunden til, jeg går rigtig meget på gåsejagt, det er for at udvikle teknikken med gåsejagten, da det er en rigtig svær jagtform. Så det er for at kunne give det videre til andre, så vi jægere kan blive så gode til det, vi gør, som muligt. For at minimere anskydninger, men også for at hjælpe de mange landmænd, der har kæmpe problemer med de her gæs, som faktisk er lidt et skadedyr, fortæller Stefanie Lea Paulsen.
Arbejder hårdt for det
Jagten er ikke kun et arbejde. Det er en hobby og en livsstil for Stefanie Lea Paulsen.
- Nogle kan måske blive lidt forarget over, at man går på jagt for sjov, og at man slår ihjel for sjov, og at det er en del af en hobby at slå et dyr ihjel. Men for mit vedkommende, så er det en hobby, det er en livsstil, fortæller Stefanie Lea Paulsen.
- Jeg kan sagtens være på jagt uden at skyde noget, sagtens, og stadig synes, det har været en fantastisk jagt. Ud af ti gange går jeg måske ni gange uden overhovedet at have haft en chance for at skyde et dyr.
Men når det lykkes, er der en tilfredsstillelse ved, at hun selv har hentet sit kød i naturen.
- Du har kæmpet hårdt for det. Du har måske været på mange jagter, før det overhovedet lykkes dig. Og når man så får dyret og spiser det, så er det en meget større tilfredsstillende følelse, end det er at gå ned i supermarkedet og købe et stykke kød, som du ingen tanker har bag, du har ingen følelser for det dyr. Du har ikke arbejdet hårdt for det. Det er bare et stykke kød.
Stefanie Lea Paulsen ville hellere foretrække at være en fasan i det fri, frem for en høne i et bur, som bliver slagtet inden for så kort tid som muligt, så det hurtigst muligt kan ligge i køledisken.
- Jeg har dyb respekt for det dyr, jeg lige har taget livet fra. Vi tager billeder af det, vi er stolte af det, siger Stefanie Lea Paulsen.
- Vi respekterer dyrenes liv.