Spiller fra Haslev vinder 25 millioner kroner

En Jokerkupon, solgt i Menu i Haslev, gav lørdag den helt store gevinst på i alt 25.631.423 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En heldig spiller, der har købt sin vinderkupon i Menu i Haslev på Stationspladsen 4, har scoret jackpot lørdag aften.

Personen er løbet med Joker-præmien på 25.631.423 skattefrie kroner, fortæller Danske Spil i en pressemeddelelse.

Og der blev faktisk trukket endnu en milliongevinst i vores område: Ved trækningen lørdag blev der også trukket to vindere af Millionærgarantien, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige.

Den ene har købt sin kupon hos OK Kiosken i Nykøbing Sjælland. Den anden vinder af den gevinst var en Plus-spiller fra Gladsaxe Kommune.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen af de godt og vel 25 millioner kroner.