¨

Solouheld på Sydmotorvejen spærrer al trafik

En bil forulykkede søndag i et solouheld og rullede rundt på Sydmotorvejen, hvorefter den landede på hovedet. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Et færdselsuheld på Sydmotorvejen før 37 Rønnede spærrer al trafik i nordgående retning.

En bil forulykkede søndag i et solouheld og rullede rundt på Sydmotorvejen, hvorefter den landede på hovedet. 

Uheldet spærrer al trafik i nordgående retning omkring frakørsel 37. Derfor opfordrer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi folk til at finde alternative ruter, indtil der bliver ryddet op på stedet.

Vejdirektoratet oplyser, at man med fordel kan gøre brug af Rute 151 Hovedvejen til at køre udenom uheldet. Politiet forventer, at der vil være åbent for trafikken omkring klokken 18.00. 

Ingen kom til skade ved ulykken. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App