¨

Sklerosepatienter fanget i politisk spil

Foto: TV ØST

Selvom ventelisterne bliver længere og længere, så vil politikerne ikke finde pungen frem og øge kapaciteten på Sklerosehospitalet i Haslev.

Er du sklerosepatient, så kan der være meget lang ventetid på behandling på ét af de 2 specialiserede sklerose-patienter i Danmark.

For selvom flere og flere bliver ramt af den frygtede sygdom, så har der ikke været en tilsvarende stigning i bevillingerne til hospitalerne, der ligger i Ry og Haslev.

Det skriver Ekstra Bladet.

Eksplotion i antallet af patienter

Antallet af danske sklerosepatienter er vokset med 45 procent siden Ventelisterne på landets to sklerosehospitaler er i dag på 1.028 personer.

Sklerosehospitalernes direktør fortæller i dag til avisen, at hun flere gange forsøgt at gøre skiftende sundhedsministre opmærksomme på, at de økonomiske ressourcer ikke længere står mål med det voksende behov for behandling.

 Men hver gang har svaret været det samme. Nemlig at regionerne også kan bidrage med penge, så deres skleroseramte borgere kan fylde de tomme senge.

Og sådan lød svaret fra sundhedsminister Astrid Krag (SF) også, da hun for nylig blev spurgt om det samme.

- Vi meget trætte af det svar. For det er ikke noget svar. De kaster bare bolden videre, men det bliver ventelisterne ikke kortere af, siger Brita Løvendahl, direktør for de to sklerosehospitaler i Haslev og Ry, til Ekstra Bladet.

Holdt udenfor aftale

Hun forklarer, at sklerosehospitalerne ikke er nævnt i den årlige økonomiaftale mellem regionerne og staten.

- Vi har i stedet vores egen aftale med staten. Så når vi forklarer regionerne, at vi er klemte på økonomien, lyder svaret, at det er et anliggende mellem os og staten, forklarer Brita Løvendahl.

Sklerosehospitalerne skal dog ikke håbe på flere penge fra sundhedsministeren.

- Det handler ikke om at spille bolden frem og tilbage. Det handler om, at de her patienter har krav på at få den behandling, de har behov for. Det skal de have og det er udenfor diskussion. Men de har ikke krav på behandling på et af de foreningsejede sygehus i Haslev eller Ry, hvis de kan tilbydes tilfredsstillende behandling på et af regionens egne sygehuse, siger ministeren og uddyber, at hospitalerne ikke skal regne med en større pose penge i fremtiden.

Venstres Sophie Løhde har dog kun hovedrysten tilovers for den udmelding. På de kommende finanslovsforhandlinger, vil hun ligge op til en udvidelse af rammebevillingerne.

- Sundhedsministeren trænger til at komme en tur ud i den virkelige verden og se de patienter, det handler om. Hvorfor ikke benytte de ledige kapaciteter vi har på specialsygehusene i Ry og Haslev, når vi aktuelt ser enorme ventelister og ved, at vi fremadrettet vil se et stigende behov for specialiserede behandlingstilbud, siger Sophie Løhde.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App