Skiltevogn på motorvejen ramt af bilist

Der er ikke meldinger om personskade, efter en skiltevogn tirsdag formiddag blev ramt ved et vejarbejde på sydmotorvejen.

Ingen kom noget til - men der er sket en del materiel skade.

Det er status tirsdag formiddag, hvor en bilist tilsyneladende overså markeringerne på Sydmotorvejen, hvor der i øjeblikket er vejarbejde.

Trafikken på motorvejen skal på en længere strækning indsnævres til én bane - og det gik tilsyneladende galt for en bilist, der kørte lige ind i en skiltevogn. Det skete ved afkørsel 37 Rønnede i sydgående retning.

TMA vogn
Læs også
Bilister påkører skiltevogne - her er vognen, der gør skiltning mere sikker
TMA vogn
Læs også
Bilister påkører skiltevogne - her er vognen, der gør skiltning mere sikker

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Trafikken kan komme forbi stedet i ét spor, så det har ikke de store konsekvenser for trafikken, siger vagtchef Michael Skræddergaard til TV2 ØST.


Omfattende arbejde

Ved vejarbejdet foregår der asfaltarbejde i nødsporet over en længere strækning, og al trafik er derfor indsnævret til én vognbane.

I den forbindelse bliver trafikkens hastighed først sænket fra 130 til 110 kilometer i timen, før den ender på 80 kilometer i timen, og trafikken via en sluse ender i vognbanen, der kører forbi vejarbejdet.

Asfaltarbejde
Læs også
53 dage langt vejarbejde i vente på Sydmotorvejen
Asfaltarbejde
Læs også
53 dage langt vejarbejde i vente på Sydmotorvejen

Ifølge Vejdirektoratets Trafikinformationstjeneste Trafikken.dk vil redningsarbejdere arbejde på stedet indtil tidligst klokken 11.30.