¨

Se Faxe Kommunes valghistorik

Foto: TV ØST

Hvor mange stemte i Faxe Kommune ved sidste kommunalvalg, og hvor tæt var løbet? Få valgoverblikket her.

Der har været dramatik på den politiske front i Faxe Kommune, når det kommer til kommunalvalg, og manden, der primært har forårsaget den, kan også lave ravage i år.

Ved kommunalvalget i 1993 var Rene Tuekær socialdemokrat, men det var kun lige, indtil Venstre tilbød ham borgmesterposten. Han oprettede Borgerlisten og snød sine tidligere partifæller for borgmesterkæden. Han betalte regningen 4 år senere, men fik comeback i 2001, og han fik oven i købet Socialdemokraterne til at pege på ham som borgmester i den nye storkommune.

V har mistet stemmesluger

Det store spørgsmål er så, om han snyder Socialdemokraterne og Venstre igen og løber med borgmesterposten. På den ene side står nuværende borgmester Knud Erik Hansen (S), der denne gang har måttet vinke farvel til 2 partikammerater i form af Michael Frederiksen og Erling Hugger. På den anden side har Venstre mistet Faxe Kommunes suverænt største stemmesluger, Haslevs tidligere borgmester Henrik Christensen, der har valgt at stoppe. Titlen som spidskandidat er landet hos Dorte Nybjerg, som fik 155 personlige stemmer ved sidste valg mod Henrik Christensens 3183.

En udfordring for de små partier i Faxe Kommune er, at antallet af byrødder efter valget bliver skåret fra 27 til 25. Det kan gøre det svært for eksempelvis Radikale Venstre og Liberal Alliance at få en fod indenfor i byrådssalen.

 

Faxe Kommune i tal:

35.397 indbryggere

 

Kommunalvalg 2013:

10 partier stiller op

 

Spidskandidater:

Borgerlisten: Rene Tuekær

Konservative: Ivan Lilleng

Socialdemokraterne: Knud Erik Hansen

Venstre:  Dorte Nybjerg 

Radikale Venstre: Sean Littlewood

Socialistisk Folkeparti: Mogens Stilhoff

Dansk Folkeparti: Steen Petersen

Liberal Alliance: Kenneth M. Nielsen

Enhedslisten: Kurt Munck

Miljøpartiet Fokus: Poul Erik Nielsen

 

Valgforbund:

  • B. Radikale, V. Venstre og C. Det konservative Folkeparti.
  • A. Socialdemokratiet, F. Socialistisk Folkeparti og Ø. Enhedslisten
  • I. Liberal Alliance og Å. Borgerlisten.


Kommunalvalg 2009:

Stemmeberettigede 27.074

Stemmeprocent 67.6

Optalte stemmer 18.290

Gyldige stemmer 18.074

Blanke stemmer 177

Ugyldige stemmer 39

 

Sådan fordelte stemmerne sig:

V – Venstre 5504 stemmer

A – Socialdemokratiet 4741 stemmer

Å – Borgerlisten 2639 stemmer

F – Socialistisk Folkeparti 2001 stemmer

O – Dansk Folkeparti 1643 stemmer

C – Det Konservative Folkeparti 1033 stemmer

Ø – Enhedslisten 277 stemmer

B – Det Radikale Venstre 193 stemmer

I – Liberal Alliance 29 stemmer

Q – Belysningslisten 14 stemmer

 

Byrådets 27 medlemmer efter sidste valg:

A = 9

V = 9

Å = 4

SF = 3

C = 1

DF = 1 (har mistet et medlem til S)

Kilde: Kommunedata

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App