¨

Rockerklubhus udbrændte natten til fredag

Natten til fredag udbrændte et tidligere klubhus for den tyske rockerklub Gremium i Haslev. Politiet formoder, der er tale om påsat brand. Foto: Lind Foto

Natten til fredag udbrændte et tidligere klubhus for den tyske rockerklub Gremium i Haslev. Politiet formoder, der er tale om påsat brand.

Et tidligere tilholdssted for rockerklubben Bandidos og senest den tyske rockerklub Gremium udbrændte natten til fredag i et industrikvarter i Haslev. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Omkring klokken 23.50 torsdag ringede en beboere fra området 112 og fortalte, at det røg over fra industrikvarteret. Brandvæsenet var hurtigt på stedet og fik hurtigt slukket branden, men flammerne fik alligevel godt fat i en del af tagkonstruktionen.  

Det tidligere rockerklubhus har ifølge vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke været i brug længe. Derfor meldes der heller ikke om nogen tilskadekomne.

-Vi formoder, at der er tale om en påsat brand, fordi det er sat ild på to stedet i huset. Det er ikke normalt, fortæller vagtchefen til TV ØST.

Flere beboere fra området beskriver til TV ØST, hvordan der skulle have været en eksplosion i forbindelse med branden. Det er dog ikke noget, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan bekræfte på nuværende tidspunkt.

-Men vinduerne er trykket ud, og det var en voldsom brand, siger vagtchefen.

Når bygningen er blevet lidt mere tør efter brandvæsnet slukningsarbejde, tager politiet teknikere over for at efterforske sagen. Men Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil gerne høre fra folk, der kan have set noget mistænkeligt i området omkring Findlandsvej 27 i Haslev lige inden midnat. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App