Politiet søger vidner til tricktyveri

En 69-årig kvinde fik stjålet sit betalingskort af en mand, hun forsøgte at hjælpe. Nu søger politiet vidner til tyveriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag kort før klokken 12.00 blev en 69-årig kvinde udsat for et tricktyveri under en indkøbstur, hvor hun gjorde sig den ulejlighed at hjælpe en medborger, hun troede, havde rent mel i posen.

Kvinden var på indkøb i et supermarked på Stationspladsen i Haslev, og her fulgte en anden, mandlig kunde efter hende. 

Da de kom ud af forretningen, spurgte han om vej til det nærmeste posthus, og mens kvinden venligt forklarede og tegnede vejen, lykkedes det ham at stjæle kvindens dankort. 

Læs også
Anmeldelse om skud i park
Læs også
Anmeldelse om skud i park

Inden hun opdagede, hvad der var sket, blev der hævet et kontant beløb på kontoen. 

Sagen er anmeldt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som nu søger efter vidner, der har bemærket noget usædvanligt på stedet. 

Har man det, bedes man ringe til politiets servicecenter på telefon 1-1-4. Der er desværre foreløbigt ikke noget signalement af tyven, blot at der er tale om en mand. 


Nyhedsoverblik