Omstridt fåreejer vanrøgter dyr igen

En fåreavler er for tredje gang inden for få år blevet politianmeldt for at vanrøgte sine dyr. Dyrenes Beskyttelse anklager nu myndighederne for at trække sagen i langdrag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På en mark ved Haslev går mellem 700 og 800 får rundt og har det ifølge Dyrenes Beskyttelse rigtig skidt. Alligevel griber myndighederne ikke ind.

Det kan være svært at vurdere, om der bag den tykke pels gemmer sig en udsultet krop og om fåret ligger på knæ, fordi det har for ondt til at stå. Men for en dyrlæge og en dyreven er der ingen tvivl.

- Det, der er tale om her, det er vanrøgt. Og det er vanrøgt af en slem karakter. Det vi kalder grov uforsvarlig behandling, siger dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse. Foreningen mener, at myndighederne er for langsomme til at gribe ind overfor fåreavleren.

Dyrenes beskyttelse politianmelder nu ejeren efter at foreningen i sidste uge undersøgte hans får. Billederne som Dyrenes Beskyttelse tog vidner om dyr med alvorlige klovlidelser. På markerne lå der fem døde dyr, hvoraf to var gået i forrådnelse.

Vi forsøgte søndag at få en kommentar fra fåreavleren, men han øskede ikke at udtale sig.

Lokalpolitiet fortæller til TV2 Øst at de løbende fører tilsyn og kontrol med Henrik Refsgaards dyr sammen med de veterinære myndigheder.

På nuværende tidspunkt vurderer de veterinære myndigheder, at der ikke er sket en overtrædelse af dyreværnsloven. Kun hvis der er tale om en overtrædelse, har politiet mulighed for at fratage Henrik Refsgaard retten til at passe sine dyr, før der falder dom.

- Det er rigtigt, der er nogen af dyrene, der er halte, men så vidt vi kan vurdere, er dyrene ved at komme i behandling, siger veterinærchef i Fødevareregion Øst, Else Enemark.

Først hvis det ikke sker, vil loven være overtrådt.

Det er ikke første gang, at landmanden Henrik Refsgaard er politianmeldt for vanrøgt af sine får.

I januar 2009 blev Henrik Refsgaard sigtet for grov uforsvarlig behandling af sin fåreflok. Det skete efter, at 15 naboer havde anmeldt ham for misligeholdelse af dyrene. Dengang græssede fårene på en adresse i Regstrup vest for Roskilde.

I marts 2009 blev Henriks Refsgaard endnu engang politianmeldt for misligeholdelse af sine dyr. Denne gang var det naboerne på en ny adresse i Holbæk der indgav anmeldelsen. Politiet måtte aflive flere af hans får under besigtigelsen.

Der er endnu ikke faldet dom i den første sag fra Regstrup.

<p>En fåreavler er for tredje gang inden for få år blevet politianmeldt for at vanrøgte sine dyr. Men fårene...

 

 


Nyhedsoverblik