Ny film: Verdensstjerne besøger Faxe

Skuespiller Viggo Mortensen besøger sammen med Ghita Nørby biografen i Faxe 8. maj. De to er der i anledning af deres nye film Jauja.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver i den grad kastet stjernestøv over Faxe den 8. maj. Ikke alene kommer hele Danmarks Ghita Nørby til biografen Kanten. Hun får følgeskab af verdensstjernen Viggo Mortensen, der bor i Spanien og USA, men har familie i Ringsted.

De to skuespillere er på besøg i Faxe for at promovere deres nye film Jauja, der bliver vist i biografen samme dag. Det skriver Sjællandske.

- Det er et rigtigt godt arrangement, som vi glæder os meget til. Det er absolut en af de allerstørste begivenheder i mine 26 år som biografejer, siger Lars Prætorius, der driver 'Kanten' sammen med sin hustru Anne.

Producent fra Faxe Ladeplads

Gæsterne får fornem servering på dagen, hvor Viggo Mortensen skænker hvidvin til de fremmødte, mens Ghita Nørby taler med publikum. Arrangementet er kommet i stand, efter at Viggo Mortensen var i Danmark i forbindelse med, at han modtog en Æres-Bodil i februar, og så kender Lars Prætorius 'Jauja's producent Helle Ulsteen, der er vokset op i Faxe Ladeplads, siger han til avisen.

Det er muligt at købe billetter til arrangementet for 145 kroner. De kan købes på biografenkanten.dk.

Her kan du se optagelser fra besøget i Korsør 7. maj.


Nyhedsoverblik