Ny festival på Gisselfeld skal give ro til at nyde kulturen

Festivalen finder sted på Gisselfeld kloster, der hvert år får besøg af 40.000 gæster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det vrimler med nye festivaler, og torsdag eftermiddag åbnede endnu en. Denne gang på Gisselfeld Kloster. Den hedder Kultursalonerne Gisselfeld og er en festival med plads og ro til at nyde kulturen. 

Der er samtaler med blandt andet Allan Olsen og Rane Willerslev, mens der også er planlagt et stort musikprogram med stjerner som The Savage Rose, Tina Dickow, Katinka Band.

- Jeg synes, det er dejligt at have en festival her lige i nærheden. Jeg synes, at det er et godt initiativ, siger Ruth Olsen fra festivalen på Gisselfeld.

quote Den koncert med Kira Skov var jo helt i topklasse!

Jesper Kemp, arrangør, Kultursalonerne Gisselfeld.

Festivalen er arrangeret af Jesper Kemp. Han har glædet sig til endelig at se resultatet, efter de blev nødt til at udskyde lanceringen af festivalen fra 2021 til 2022 på grund af en stor ophobning af arrangementer som 90-års fødselsdage og konfirmationer efter coronanedlukningen.

- Det begyndte bare med en idé, som kom med, at en spurgte: Kunne du ikke tænke dig at lave et arrangement heroppe i parken på Gisselfeld?, som Jens Risum spurgte mig for snart et par år siden. Så jo, det vil jeg gerne, for jeg har faktisk nogle idéer, fortæller arrangøren af Kultursalonerne Gisselfeld om festivalens spæde start i 2020.

Det er i teltet her, at der vil være samtaler i de fire dage festivalen løber.
Det er i teltet her, at der vil være samtaler i de fire dage festivalen løber. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

På festivalens første dag er arrangøren godt tilfreds med resultatet.

- Den koncert med Kira Skov var jo helt i topklasse! Og nu sidder Allan Olsen derinde og beriger folket, så vi kommer rundt omkring, lød det fra Jesper Kemp.

Festivalen finder sted på Gisselfeld Kloster, der hvert år får besøg af 40.000 gæster. Den nuværende slotspark er på cirka 40 hektar og blev anlagt i slutningen af det 19. århundrede af den berømte engelske havearkitekt H. E. Millner. 

Ringsted Festival 2022
Læs også
Rekordomsætning på Ringsted Festival: - Det bliver umuligt at undgå overskud
Ringsted Festival 2022
Læs også
Rekordomsætning på Ringsted Festival: - Det bliver umuligt at undgå overskud


Ifølge Mogens Stilhoff er det også den perfekte lokation for en rolig, hyggelig festival som Kultursalonerne Gisselfeld.

- Jeg synes jo, at Gisselfeld-området lægger op til, at vi kan have alle mulige typer af kulturelle arrangementer, og det har man lige her. Så det kan ikke andet end at blive godt, tror jeg, siger Mogens Stilhoff.

Festivalen løber frem til søndag, og det er stadig muligt at lægge vejen forbi.


Nyhedsoverblik