Nøgen mand sagde som en and

En beboer i Aversi ved Haslev fandt nøgen mand, der sagde som en and.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fik i går en noget anderledes anmeldelse fra en beboer i Aversi ved Haslev.

Beboeren fortalte, at der midt på vedkommendes gårdsplads sad en nøgen mand og sagde som en and.

Da politiet kom frem havde manden gemt sig i en busk. Det drejede sig om en mand fra København, som havde slået lejr i nærheden. Han blev bedt om at rydde op efter sig, og forlade området.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kender manden, der åbenbart har kastet sin kærlighed på Sydsjælland. De fortæller, at han godt kan skabe utryghed hos dem han møder, men at han aldrig har krænket eller forulempet nogen.

- Han er 36 år og er lidt anderledes, men han gør ingen fortræd. Nogle gange render han rundt i området i fuldt påklædt tilstand og siger som et dyr, men i går valgte han så at klæde sig af og sætte sig på en gårdsplads og sige som en and. Han er ikke blotter og onanerer ikke foran folk og det er ikke altid, han smider tøjet, siger kommunikationskonsulent ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anne Dorte Hoppe Søe, til ekstrabladet.dk.


Nyhedsoverblik