Mistænkte tricktyve spottet af vidner og sendt i fængsel

Tre rumænske statsborgere er lørdag blevet varetægtsfængslet. De sættes i forbindelse med en serie tricktyverier på Sydsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre rumænske statsborgere er lørdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet frem til den 24. oktober.

Det har Retten i Næstved besluttet.

De tre sættes i forbindelse med en række tricktyverier i blandt andet Vordingborg og Haslev den seneste tid.

-Gruppen blev genkendt af vidner, og blev anholdt fredag aften, siger vagtchef Stefan Jensen til TV ØST.

Han oplyser, at politiet fortsat efterforsker i sagen.

-Vi har samler nu sagerne sammen, og skal se, om vi kan forbinde dem til flere tyverier. Derefter venter der dem et retsligt efterspil, siger vagtchefen.