Matti Breschel droppet til Tour de France

Cykelrytteren Matti Breschel fra Faxe kommer ikke med i årets Tour de France, efter at han blev forbigået af Rabobank.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Faxe-rytter droppet til Tour de France

Den danske cykelrytter Matti Breschel må se med fra tv-skærmen, hvis han vil følge med i årets Tour de France.

Den tidligere sølv- og bronzevinder ved VM på landevej er blevet forbigået til sit hollandske hold Rabobanks trup på ni ryttere til Touren.

Breschel respekterer beslutningen

Danskeren tager den manglende udtagelse roligt.

- Jeg er egentlig ikke super skuffet. Det er jo sådan, det er, siger Matti Breschel til feltet.dk.

- De satser jo på de her tre kaptajner, og så kommer Mark Renshaw til lidt at passe sig selv, og så kunne de ikke få mig til at passe ind der.

- De havde brug for nogle tonsere på det flade, og det mente de ikke, at jeg havde kvaliteter til, så fair nok. Jeg respekterer 100 procent deres beslutning, siger Matti Breschel.

Rabobank har 6 hollændere med i truppen

Holdet satser på Bauke Mollema og Robert Gesink i det samlede klassement, men også Steven Kruijswijk får en kaptajnrolle.

I bjergene håber Rabobank på spanieren Luis Leon Sanchez.

Her er Rabobanks Tour de France-hold

  • Laurens ten Dam (Holland)
  • Robert Gesink (Holland)
  • Steven Kruijswijk (Holland)
  • Bauke Mollema (Holland)
  • Mark Renshaw (Australien)
  • Luis Leon Sanchez (Spanien)
  • Bram Tankink (Holland)
  • Maarten Tjallingii (Holland)
  • Maarten Wynants (Belgien)

/ritzau/

Interesseret i Tour de France - Så se mere på deres hjemmeside.


Nyhedsoverblik