Mand anholdt for groft røveri mod mor og barn

En mand er blevet anholdt og sigtet for det grove knivrøveri i sidste uge mod en 27-årig kvinde og hendes 10-årige stedsøn i Haslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 38-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at stå bag et groft røveri i Haslev forrige mandag.

Her blev en 27-årig kvinde og hendes 10-årige stedsøn efter en indkøbstur i Netto overfaldet af en knivbevæbnet mand, der med trussel om at skade barnet tvang kvinden til at køre rundt til hæveautomater i Kongsted, Rønnede og Næstved og tømme hendes kreditkort for penge.

Samlet set blev udbygget af det voldsomme røveri ’kun’ 8.000 kroner.

Læs også: Groft røveri mod kvinde og 10-årig i Haslev

Kun få oplysninger

Den 38-årige anholdte kommer fra Faxe-området, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De ønsker foreløbig ikke at oplyse, hvordan de har kædet manden sammen med røveriet.

Den anholdte ventes torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.


Nyhedsoverblik