Mænd truede kvinde med tæv

Tirsdag eftermiddag blev en 18-årig kvinde udsat for trusler om vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd truede tirsdag eftermiddag en 18-årig kvinde med tæv.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Kvinden blev opsøgt på sin bopæl på Tycho Brahes Vej i Haslev, og her fortalte mændene, at de agtede at smadre hende, hvis hun nægtede at trække sin anmeldelse om vold tilbage, som hun havde indgivet få dage forinden.

En 19-årig mand, som befandt sig i lejligheden, ringede omgående til politiet, som rykkede ud til adressen.

Betjentene runderede i området og opdagede i den forbindelse nogle unge mænd, som rodede med en knallert på fortovet. Da mændene, en 19-årig og en 23-årig, viste sig at svare til signalementet, blev de anholdt og sigtet for hændelsen. 


Nyhedsoverblik