På rehabiliteringscenteret Kildebo i Faxe knokler hjerneskadede patienter for at genvinde styrke i krop og sind.
En af dem er Britt Christophersen. I november sidste år fik hun en blødning i hjernen. En hjerneskade, der har svækket hende fysisk og hukommelsesmæssigt.
Siden marts har hun boet og genoptrænet på Center for Neurorehabilitering Kildebo i Faxe. Her arbejder hun for at kunne komme hjem til sin mand i Horslunde på Lolland hurtigst muligt.
Britt Christophersen får både hjælp fra fysioterapeuter, talepædagoger og andet sundhedsfagligt personale. Men centeret skiller sig ud ét bestemt sted, og det er ude i køkkenet, hvor centerets madmor, Dorthe Pedersen, står ved køkkengryderne.
- Hun laver rigtig god mad, og det kan vi allesammen godt lide, siger Britt Christophersen.
Fakta om hjerneskader:
Hvert år får henholdsvis 20.000 voksne og 1500 børn en erhvervet hjerneskade. En skade på hjernen, som opstår på grund af sygdomme eller ulykker.
- 12.500 danskere bliver hvert år ramt af en blødning eller blodprop i hjernen
- Ca. 85 % af alle apopleksitilfælde skyldes blodprop i hjernen, og ca. 15 % skyldes blødning i hjernen
- 4.800 danskere om året bliver ramt af en forbipasserende blodprop i hjernen (TCI)
- 90.000 lever med diagnosen apopleksi; blodprop eller blødning i hjernen
- Halvdelen af ramte har varige men, og hver fjerde er afhængig af andres hjælp i det daglige
- 7 % af alle dødstilfælde skyldes blødning eller blodprop i hjernen. Tallet er faldende.
- Dødeligheden inden for de første 30 dage efter en apopleksi er omkring 14 % og har været stabil gennem de sidste 10 år
- 70 % af de ramte er over 65 år
- 53 % af de ramte er mænd. Over 65 år er knap hver tredje af de ramte mænd
- Udgifter til apopleksi er estimeret til 2,7 mia. kr. om året, svarende til 4 % af sundhedsvæsenets samlede udgifter
Alternativ genoptræning
Dorthe Pedersen laver mad til og sommetider med beboerne. Hun har tilbragt adskillige timer bag køkkengryderne både på jobbet og fritiden, og hun bliver aldrig træt af at lave mad.
- Aldrig. Det gør jeg ikke. Det har altid ligget til mig at lave mad. Det er altid mig, der endt med at lave med til fester og arrangementer. Jeg synes, det er dejligt, siger Kildebos madmor, Dorthe Pedersen.
Hvad er Kildebo?
Kildebo er et tilbud til personer, der har erhvervet en senhjerneskade på baggrund af enten blodprop/blødning i hjernen, og herefter oplever fysiske og/eller kognitive vanskeligheder.
Centeret ligger i Faxe på Sydsjælland, hvor der er plads til 12 patienter ad gangen.
Patienterne på Kildebo følger typisk et genoptræningsforløb i tre-12 måneder. Helle Koldorf, der er teamleder på stedet, fortæller, at kursisterne gang på gang roser Dorthe Pedersen for hendes mad og personlighed.
- Dorthe har et naturtalent. Hun får kursisterne til at lave noget, hvilket jo er det, de skal, når de rehabilitere her. Og så kan hun lave god mad ikke mindst, hvilket er rart, når patienterne kommer fra sygehuset og har fået det samme mad igen og igen, siger Helle Koldorf.
Mere smag, næring og genoptræning
Før i tiden stod aftenpersonalet for madlavningen.
- Det blev et hastværk. Det var en hadeopgave for personalet, fortæller Helle Koldort, der er teamleder på Kildebo.
For to et halvt år siden kom der helt andre boller på suppen, da centeret ansatte Dorthe Pedersen til en stilling som centerets madmor.
Dorthe Pedersen serverer mad for beboerne fem gange om ugen. Det har både øget beboernes appetit og boostet deres genoptræning.
- Det har været en succes fra dag et. Kursisterne kommer fra hospitalsophold, hvor de har fået dampet mad i månedsvis. Her bliver maden tilberedt fra bunden med råvarer, som man kan mærke, dufte og smage, og så er det samtidigt træning for kursisterne, så de får lært nogle af færdigheder, der er gået tabt. Det kan være at skrælle kartofler, røre i sovsen eller forme frikadeller, siger Helle Koldorf.
Hvert år indlægges omkring 20.000 voksne på grund af en hjerneskade.