Lynnedslag kløvede træ i Rønnede

MIN HVERDAG: Et træ i Rønnede blev mandag morgen kløvet af et lynnedslag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et lyn slog mandag morgen ned i et træ på Dyssevej i Rønnede. Ikke langt derfra befandt Klaus Stylsvig Eriksen sig på sit arbejde på Kongsted Autoværksted.

- Klokken 8.15 hørte jeg pludselig et kæmpe brag, men det gik først op for mig, hvad der var sket, da alarmen gik derhjemme på grund af en strømafbrydelse, fortæller han.

Klaus Stylsvig Eriksen, der bor ikke langt fra Dyssehøjen, tog mandag aften konen under armen for at se, hvordan træet så ud. 

- Træet var helt splintret, og der lå kæmpe store træstykker omkring det. Det var, som om træet var blevet kløvet af et stort øksehug, siger han. Du kan se Klaus Stylsvig Eriksens billeder fra mandag aften i galleriet øverst i artiklen.

Så lynnedslag ude foran vinduet

Også Cille Nøddebo oplevede lynet, der kløvede træet ved Dyssehøjen i Rønnede.

- Vi kunne se et stort lyn ude foran vinduet, og lyset og braget kom på samme tid, så det var ikke langt væk, skriver hun i en mail til TV ØST.

Da Cille Nøddebo lidt senere på morgenen skulle i skole, kunne hun se, at lynet var slået ned i træet, fordi barken var røget af helt oppe fra toppen af træet.

klaus_stylsvig_eriksen_-_lynnedslag_dyssvej_i_roennede_2.jpg

Foto: Klaus Stylsvig Eriksen, Rønnede


Nyhedsoverblik