Landmænd stævner staten

I utilfredshed over de nye vandplaner hiver fire landmænd nu staten i retten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I frustration over det, landmændene mener, er uoverskuelige konsekvenser, stævner organisationen Landbrug&Fødevarer nu staten på vegne af fire landmænd.

En af de fire er Svend Poulsen fra Faxe.

- Hvis det her bliver alvor er det ikke sjovt. Af de 100 hektar vi har, bliver de 30 procent alvorligt belastet, siger han til TV2ØST.

De fire landmænd og Landbrug&Fødevarer vil have helt konkrete punkter i planen tilbage på forhandlingsbordet - vandløbsklassifikationen og vandløbsindsatsen. Der er udtaget 5300 kilometer vandløb i Danmark, der i fremtiden skal klassificeres som ”naturlige” og dermed ikke må oprenses i en grad, så de kan lede tilstrækkelig vand væk fra markerne.

Et af vandløbene går igennem Svend Poulsens marker.

- Det er jo lige som en lineal. Hvis det er naturligt, så har naturen været venlig ved vores maskiner. Sidste år havde vi en oversvømmelse af de her flade marker, og vi mistede halvdelen af udbyttet. Hvis ikke vandløbet her renses, så kommer det til at ske langt oftere, siger Svend Poulsen.

Stævningen er indleveret til retten i Esbjerg, og ud af de fire landmænd, der stævner, er også landmand Carsten Høegh fra Lolland.

I går vedtog Slagelse Byråd i øvrigt at indføre og håndhæve vandplanerne.


Nyhedsoverblik