Faxe Kommune reagerer nu, efter kommunen er blevet udsat for kritik i forbindelse med en dødsbrand. Det oplyser TV2 Nyhederne.
For cirka to uger siden brændte en handicappet mand ihjel i Faxe, selv om han forinden slog alarm med sit nødkaldeapparat.
Alarmen gik i første omgang til en hjemmehjælper, der bagefter tilkaldte en anden hjemmehjælper - og altså ikke til brandvæsenet, der først ankom, da det var for sent.
Nu vil kommunen undersøge forløbet, og om brandvæsenet kunne være tilkaldt tidligere.