Jan nægter at følge kommunens påbud i kloaksag: Jeg tager den hele vejen til retten

Mere end 700 ejendomme i Faxe Kommune blev pålagt at installere en kloak inden november sidste år, men mange følger ikke kommunens påbud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jan Henning Olsen bor på en landejendom fra år 1800 i udkanten af Svennerup Skov, og han er en af dem som ikke vil følge Faxe Kommunes påbud om at kloakering sin ejendom.

- Det jo helt gak, gak. Kommunen kan jo ikke bevise, at jeg eller mine naboer forurener, siger han til TV ØST

Mere end 700 ejendomme i Faxe Kommune blevet pålagt, at de skulle have installeret en kloak inden 1. november sidste år. Men der er stadig omkring 200 ejendomme, somikke følger kommunens påbud.

quote Jeg kommer ikke til at følge kommunens påbud, og bliver jeg politianmeldt, så tager jeg det her hele vejen i retten

Jan Henning Olsen

I sidste ende kan det føre til, at kommunen politianmeldeler de borgere som ikke makker ret.

Er ligeglad med politianmeldelse

Han har altid kunne nøjes med en septitank til at samle det, som folk i tættere bebyggelse sender direkte til rensningsanlægget. Et par gange om året kommer en tankbil og tømmer septitanktanken for slam, men det der ikke bundfælles ledes ud i naturen.

For at leve op til kravene skulle han have installeret den nye kloakløsning tilbage i november sidste år, men han mener ikke, at kommunen har dokumentation for, han forurener, og derfor nægter han at rette ind.

- Jeg kommer ikke til at følge kommunens påbud, og bliver jeg politianmeldt, så tager jeg det her hele vejen i retten, siger han.

Kan drikke af vandet fra åen

Jan Henning Olsen er taget ud til Hule Å, som er den å, der lægger nærmest på ham og hans naboer. Han vil bevise, at den ikke er forurenet, og derfor tager han flere store slurke vand fra åen, for at bevise sin påstand. 

stop_kloakering.jpg
Læs også
Borgere gider ikke kommunens kloaknet: Her er deres alternativ
stop_kloakering.jpg
Læs også
Borgere gider ikke kommunens kloaknet: Her er deres alternativ

Ifølge Faxe Kommune har åen da også vand, der lever op til de højeste økologiske standarder, og netop derfor finder Jan Henning Olsen det urimeligt, at han skal investere mere end 100.000 kroner i et nyt kloakanlæg:

- Mine naboer og jeg udleder til en å, der har noget af det reneste vand i hele Faxe Kommune. Det kan simpelthen ikke blive renere, så hvorfor skal vi så investere i noget, der ikke gør nogen forskel.

Faxe Kommune fastholder krav

I Faxe Kommune har formanden for teknik og miljøudvalget længe kæmpet for at få borgerne til at rette ind, og han henviser til, at han bare følger kravene fra øverste myndighed:

- Vi har bekendtgørelsen fra staten, som siger, at vi skal gøre det i de områder, og det kan vi ikke dispensere fra, siger Ivan Lilleng (C) til TV ØST. 

131227_tiro_kloak2.jpg
Læs også
Fængselsstraf for manglende kloakering
131227_tiro_kloak2.jpg
Læs også
Fængselsstraf for manglende kloakering

Ivan Lillaeng vedkender, at Hule Ås økologiske tilstand er helt i top, men da åen løber videre ud i Susåsystemet, hvor forureningen er stor, fastholder han kravet om kloakering skal gælde alle

- Det kan godt være, at hver enkelt husejer vil fastholde, at lige netop de forurener forsvindende lidt. Men hvis alle siger det, så summer det jo alligevel op, og vi kan jo bare se, at der er behov for forbedringer i Susåsystemet, siger Ivan Lilleng.


Nyhedsoverblik