¨

Hjemmerøveri: 77-årig truet med koben

Foto: TV ØST

Politiet efterlyser to gerningsmænd, der begik et hjemmerøveri mod en 77-årig mand tidligt mandag morgen.

Tidligt mandag morgen truede to gerningsmænd en 77-årig mand med koben.

Hjemmerøveriet skete på mandens bopæl på Møllestræde i Tureby på Østsjælland klokken 4.50, og gerningsmændene stak af med et par tusinde kroner. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Efter røveriet henvendte den 77-årige mand sig til en forbipasserede bilist, der alarmerede politiet. Det vil gerne høre fra andre trafikanter, der har været nær adressen i tidsrummet mellem klokken 4.30 og 5.30.

Den ene gerningsmand bliver beskrevet som en mand i tyverne, cirka 160 til 170 centimeter høj og iført mørkt tøj. Gerningsmanden talte dansk.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på telefonnummer 114.  

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App