Håndboldveteraner tager sølv og fairplay-pris med hjem

I weekenden var 16 seniorherrer fra Faxe til en stor international veteranturnering i håndbold. Det blev til en 2. plads og en fairplay-pokal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seniorherrerne fra Faxe kom ikke tomhændede hjem fra en stor international turnering for veteranhåndboldspillere i Frankrig i weekenden.

De løb nemlig af med en 2. plads og en flot pokal for at være turneringens bedste hold til at spille fair – den såkaldte fairplay-pris.

Seniorherrerne fra Team Faxe Håndbold var det eneste hold fra Danmark, der deltog i turneringen i Frankrig. Der var også hold fra både Tyskland, Algeriet, Spanien og Italien med.

Fokus på hygge

Holdet var ellers lidt nervøse for, om der ville være stort pres på dem, efter de danske håndboldherrer tog guldet ved de Olympiske Lege i Rio - mod netop Frankrig. Men spillerne var fast besluttet på at hygge sig frem for alt.

- Det er jo stadig bare Team Faxe, der skal på eventyr, sagde spiller Kim Bolt til TV ØST, inden holdet tog af sted.

Og hyggen rakte altså ikke kun til øl efter kampen, men også til lidt lir til klubbens pokalskab.


Nyhedsoverblik