Håb for Jordan-børn (Video)

Der er håb for, at Nidal og hans søster Nasra kan vende tilbage. Faderen erkender nu for første gang, at den alvorligt handicappede dreng vil have det bedre i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ønsket er klart fra Nidals side.

- Jeg savner Danmark, siger han.

Og det er et ønske, som nu måske kan blive opfyldt.

Se indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:video_mangler:090721_nidal.flv]

- Når udlændingestyrelsen først har givet grønt lys, så skal vi have dem til Danmark, siger Naser Khader fra de konservative. Han har gennem de sidste ti år, besøgt de to søskende i Jordan.

For ti år siden, blev de to søskende Nidal og Nasra fjernet fra deres plejeforældre og taget med til Jordan sammen med deres far.

Nidal er svært handikappet. Han bliver mobbet og plaget af de andre børn i Jordan, som blandt andet kaster sten efter ham og sætter ild til hans hår.

- De har det ikke så godt. De har det værre end før. Ikke mindst fordi de ikke er blevet ordentligt integreret i Jordan, siger Naser Khader.

I dag lever de under kummerlige forhold i Ghettoen. Naser Khader var for 14 dage siden i jordan for at besøge børnene. Og han mener, de to søskende skal hjem hurtigst muligt.

- Nidal har brug for hjælp, både genoptræning i forhold til synet, men også i forhold til motorikken, og han har også brug for nogle trygge rammer, siger han.

For første gang i de ti år, der er gået, er deres far nu gået med til, at lade Nidal komme tilbage til Danmark.

- jeg var også selv overrasket over farens udmelding denne gang, det havde jeg ikke forventet. Men faren kan nu også se, at de har bedst af at være i Danmark, siger Naser Khader.

Næste skridt er at søge om opholdstilladelse. Og hvis udlændingestyrelsen giver lov, er vejen banet for en hjemkomst til Danmark.


Nyhedsoverblik