Glæde over skrottet fedtafgift

Ejeren af Karise Mejeri er glad for, at fedtafgiften bliver afskaffet i det nye år. Glæden er også stor hos den grossist, der leverer ostene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden 1. oktober sidte år har producenter skulle lægge afgifter på fedtholdige produkter.


Det har de bl.a. kunne mærkes hos Karise Mejeri, der sælger oste.


- Priserne steg, og det er da noget, kunderne har bemærket - heldigvis er vores salg dog ikke faldet, fortæller Hanne Mygenfordt, der ejer Karise Mejeri.


Finanslov uden afgifterLørdag meldte regeringen og Enhedslisten så ud, at både fedtafgiften og sukkerafgiften bliver skrottet fra næste år som en del af finansloven.


- Jeg synes, det er rigtig godt, at de har fundet ud af, at den har været til for meget bøvl, siger Hanne Mygenfordt til TV2 Øst.


På prisskiltet i Karise Mejeri kan man se, at de gamle priser er dækket over med en papstrimmel, som der så er skrevet nye priser på.


- Det skal vi jo så have ned her fra 1. januar, hvis det er dér afgiften forsvinder, siger ostehandleren.Dyrt bureaukratiDen grossist, der bl.a. sælger ost til Karise Mejeri, er også glad for, at fedtafgiften nu bliver fjernet.


- Det er en glædens dag simpelthen. Det her har vi kæmpet for i halvandet år, siger Henrik Møller Kastrup, der er direktør for Ostebørsen i Slagelse.


Han brugt op mod 400.000 kr. på at administere afgiften, siden den blev indført.


- Vi har skulle bruge penge på edb-systemer, der var gearet til det her - og mandetimer på afvejning og måling af fedt i vores mange forskellige oste, fortæller Henrik Møller Kastrup til TV2 Øst.


Højere skatPrisen for at fjerne afgifterne  bliver, at bundskatten hæves med 0.19 procentpoint og at personfradraget sænkes med 900 kroner. Det skulle give 3,42 milliarder kroner i statskassen.



 


Nyhedsoverblik