Gissefeldfejde fyger med beskyldninger

Sagen om retten til Gisselfeld Slot har åbnet op for en masse beskyldninger mellem familiemedlemmerne. Blandt andet om forgiftningsforsøg med svampe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke småting, som medlemmerne i Danneskiold-Samsøe familien beskylder hinanden for. I disse dage behandler byretten i København spørgsmålet om, hvem der har ret til titlen som overdirektør på slottet ved Haslev, og tirsdag blev Ulrik Danneskiold-Samsøe afhørt i sagen, skriver B.T.

Han er bror til Erik Danneskiold-Samsøe, som i 2010 blev fjernet fra posten som overdirektør, og nu forsøger hans datter Erica Danneskiold-Samsøe altså via retten at overtage foretagendet. Slottets bestyrelse har imidlertid givet hvervet til Erica Danneskiold-Samsøes kusine Helene Danneskiold-Samsøe, fordi den fortolkede et manglende svar fra Erica som et nej til slottet, og da hendes søster heller ikke ønskede det, trådte kusinen altså til.

Beskyldes for forgiftningsforsøg

Det mener, Erica Danneskiold-Samsøe er en misforståelse, og hun bakkes op af Ulrik Danneskiold-Samsøe, der dog også selv ønsker posten som slottets overdirektør. Han beskylder en af slægtens ældste kvindelige medlemmer for at have forsøgt at forgifte en forhenværende overdirektør og hans søn med svampe ved en middag, og han har tidligere henvendt sig til både dronningen og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med anklager om, at hun har fjernet værdifuld kunst fra Gisselfeld Slot, og at det er hende, der står bag Erik Danneskiold-Samsøes bortvisning fra slottet.

Sagen fortsætter i retten i dag onsdag og bliver af Erica Danneskiold-Samsøes advokat betegnet som af nationalhistorisk betydning.


Nyhedsoverblik