Generalsekretær samlede ind

20.000 personer samlede i dag ind for Folkekirkens Nødhjælp til verdens fattigste. I alt fik de cirka 15 millioner kroner ind. I Terslev ved Haslev gik generalsekretæren for nødhjælpsorganisationen rundt med indsamlingsbøssen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For få dage siden fortalte TV2 ØST, at Folkekirkens Nødhjælp manglede at få besat næsten halvdelen af ruterne i Region Sjælland. I dag løb indsamlingen så af stablen, og heldigvis var mange trådt til på kort tid. I alt samlede 20.000 mennesker ind til Folkekirkens Nødhjælp over hele landet. Det er 1000 indsamlere mere end sidste år.

- Der er heldigvis rigtig mange, der har meldt sig som indsamlere de seneste to dage, siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Henrik Stubkjær bor selv i Haslev, og han brugte blandt andet dagen på at samle ind i den nærliggende by Terslev.

- Det er vigtigt for mig at samle ind. Der er der, hvor jeg møder mange danskere og får nogle rigtig gode snakke ved døren, siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Generalsekretæren melder her til aften, at han er tilfreds med resultatet på 15 millioner kroner.


Nyhedsoverblik