Frivillige er trætte af hærværk i folkeskov: - Når sprutten går ind, ryger forstanden ud

Det skal være slut med hærværk i Folkeskoven i Rønnede. Nu sættes der kameraer op i skoven. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det burde være fælles goder, som alle passede på. Men Folkeskoven i Tappernøje plages af hærværk mod de fælles faciliteter. 

quote Det er frustrerende, at vi har sådan et fedt sted, og så bliver det smadret

Charlotte Roest, formand for Folkeskovens FrivilligLaug.

- De har sparket toppen af et halvtag, Der er revet brædder af et tårn, og i vikingehuset er et stort gevir blevet stjålet. Bænke ødelægges, skilte ødelægges, og træer knækkes.

- Det er simpelthen så tarveligt gjort, siger Charlotte Roest, der er formand de frivillige i Folkeskovens FrivilligLaug, der gør den flotte skov til en mulighed. 

Skoven er et resultat af donationer og masser af frivillig arbejdskraft – og derfor er de frivillige også rigtig kede af, at der ikke passes på skoven. 

Artiklen fortsætter under billederne.

Sådan ser noget af hærværket i Folkeskoven ud.
Sådan ser noget af hærværket i Folkeskoven ud.
Charlotte Roest, formand for Folkeskovens FrivilligLaug, er ked af den megen hærværk i skoven.
Charlotte Roest, formand for Folkeskovens FrivilligLaug, er ked af den megen hærværk i skoven.

Nu vil de opsætte kameraer for at stoppe de store mængder hærværk, der spilder deres tid. 

- Det er frustrerende, at vi har sådan et fedt sted, og så bliver det smadret. Men alternativet er jo ikke, at vi skal rive det hele ned og lukke butikken, siger hun. 

Læs også
Tappernøje får 5.000 træer til ny folkeskov: - Det er en festdag
Læs også
Tappernøje får 5.000 træer til ny folkeskov: - Det er en festdag

Ud over de mange ødelæggelser af ting, så er et af de værste eksempler på ødelæggelser i skoven, da et 15 kvadratmeter stort område blev brændt af. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Et område på 15 kvadratmeter blev brændt af i Folkeskoven. Det er en af årsagerne til, at man nu vil overvåge skoven.
Et område på 15 kvadratmeter blev brændt af i Folkeskoven. Det er en af årsagerne til, at man nu vil overvåge skoven.

Overvågningen er etableret i form af vildtkameraer, der er monteret på nogle af træerne i skoven. Fremover vil hærværk blive filmet og meldt til politiet. 

quote Det er nogle få, der ødelægger det for rigtig mange andre. Men vi skal nok samle skoven op igen hver gang

Charlotte Roest, formand for Folkeskovens FrivilligLaug.

20 år siden den blev grundlagt 

Det er 20 år siden, at Folkeskoven I Tappernøje blev grundlagt. Senest blev der i oktober 2019 plantet nye træer efter "Danmark planter træer"-indsamlingen på TV2, hvor Folkeskoven som en af 47 nye skove fik del i de 20 millioner, der blev samlet ind.  

- Det handler tilsyneladende om, at når sprutten går ind, så går fornuften ud. Vi finder masser af tomme flasker og øldåser, der bare ligger. Vi har slet ikke tal på mængden af hærværk, siger Charlotte Roest. 

Plant træ 1
Læs også
Danmark får 25 nye folkeskove - fire af dem ligger i vores region
Plant træ 1
Læs også
Danmark får 25 nye folkeskove - fire af dem ligger i vores region

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser de nyopsatte kameraer i Folkeskoven ud. Fremover vil hærværk blive politianmeldt, og politiet vil få videooptagelserne med.
Sådan ser de nyopsatte kameraer i Folkeskoven ud. Fremover vil hærværk blive politianmeldt, og politiet vil få videooptagelserne med.

Hun kalder det rigtig ærgerligt, at der ikke passes på skoven. 

- Det er nogle få, der ødelægger det for rigtig mange andre. Men vi skal nok samle skoven op igen hver gang, og vi forsøger en gang mere at gøre det fedt til næste weekend igen, siger hun. 

Folkeskoven i Tappernøje
Læs også
Danmark planter træer - Tappernøje får 5000 træer til ny skov
Folkeskoven i Tappernøje
Læs også
Danmark planter træer - Tappernøje får 5000 træer til ny skov

Nyhedsoverblik