Første skoledag for de mindste: - Det er en kæmpe udfordring

De næste dage åbner skolerne igen for de mindste elever. Men den nye skoledag bliver ikke, som eleverne kender den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skolerne åbner igen efter fem ugers Corona-lukning. Men det bliver langt fra en normal skoledag, som eleverne fra børnehaveklasse til 5. klasse møder ind til. Vi fulgte i dag personalet på Møllevangsskolen i Kongsted i Faxe Kommune, der var i gang med forberedelserne.

I skolegården på Møllevangsskolen i Kongsted på Sydsjælland kunne man et øjeblik godt tro, at det var sommerferie. Solen skinner, og legepladser og klasselokaler står stille hen. Men det er stilhed før stormen.

quote Først og fremmest skal vi sørge for, at der er den plads, der skal være

Anders Thrane, afdelingsleder

Danmarks daginstitutioner og skoler åbner nemlig for de mindste børn, og derfor er personalet i fuld gang med at gøre klar til, at skolen kan tage imod elever torsdag den 16. april.

Det er en kæmpe udfordring, erkender afdelingsleder Anders Thrane. For det er nemt at lukke ned, men langt sværere at åbne igen for de 120 af de yngste elever, som fra torsdag skal i skolen igen. Derfor skal eleverne vænne sig til en ny måde at gå i skole på og skal blandt andet ikke længere gå ind ad hoveddøren

- Det bliver gennem dørene, der hører til klasserne. Vi har heldigvis døre ud til udearealerne, lyder det fra afdelingslederen.

Skolegården står tom på Møllegårdsskolen i Kongsted. Men fra torsdag er de mindste elever i skole igen.
Skolegården står tom på Møllegårdsskolen i Kongsted. Men fra torsdag er de mindste elever i skole igen. Foto: Frederik Hagedorn Poulsen - TV2 ØST

Der skal også være langt færre elever i hver klasse. Derfor skal der møbleres om.

- Først og fremmest skal vi sørge for, at der er den plads, der skal være ifølge de gældende regler, siger Anders Thrane med henvisning til kravet om, at eleverne skal sidde med mindst to meters afstand.

anne_baekritzau_scanpix.jpg
Læs også
Børn med coronasmittede i familien skal ikke møde i skole
anne_baekritzau_scanpix.jpg
Læs også
Børn med coronasmittede i familien skal ikke møde i skole

Det betyder at eleverne bliver fordelt på langt flere klasselokaler end før Corona-krisen.  Derfor er der behov for langt flere lærere pr. elev.

- Lige nu - som vi har lagt puslespillet - har vi nok personale. Men det betyder, at jeg har gjort brug af alle mine lærere og pædagoger - ikke kun i indskolingen og mellemskolen, men også i udskolingen. Derfor bliver der også kaldt vikarer på arbejde for at hjælpe, forklarer Anders Thrane.

På Møllevangsskolen har mange klasselokaler to toiletter. Det letter opgaven med at få eleverne til at vaske hænder.
På Møllevangsskolen har mange klasselokaler to toiletter. Det letter opgaven med at få eleverne til at vaske hænder. Foto: Frederik Hagedorn Poulsen - TV2 ØST

Foruden nye fysiske rammer skal eleverne også vænne sig til et ekstra fokus på hygiejnen. Her er Møllevangsskolen begunstiget af, at mange af klasselokalerne har to toiletter hver og dermed også to håndvaske.

quote Vi skal tage os af dem som børn, så selvfølgelig vil de blive trøstet

Vibeke Flintholm Wahlers, lærer

Eleverne kan også godt skrive frisk luft på skemaet. Det meste af undervisningen kommer til at foregå udenfor, hvor eleverne får tildelt faste områder på udearealerne, så børn fra forskellige klasser ikke leger på kryds og tværs. Derfor er undervisningen heller ikke som den plejer.

- Det bliver kreativt, og der er jo også læring gennem leg. Det er ikke nødvendigvis undervisning med computere, Chromebooks og alt muligt andet, der skal foregå, forklarer Vibeke Flintholm Wahlers, som er lærer på Møllevangsskolen.

Vibeke Flintholm Wahlers ser frem til at se sine elever igen.
Vibeke Flintholm Wahlers ser frem til at se sine elever igen. Foto: Frederik Hagedorn Poulsen - TV2 ØST

Der bliver også gjort klar til en særlig modtagelse af eleverne.

- På torsdag, hvor vores 0. til 3. klasser starter, vil de blive taget imod af guider, og forældrene har fået brev hjem om, hvilke indgange, de skal bruge, fortæller Vibeke Flintholm Wahlers.

Stine, Xenia og Yasmin Østergaard
Læs også
Skoler og dagtilbud åbner onsdag - Stine Østergaard holder sine børn hjemme
Stine, Xenia og Yasmin Østergaard
Læs også
Skoler og dagtilbud åbner onsdag - Stine Østergaard holder sine børn hjemme

Selvom meget er anderledes og børnene skal holde ekstra afstand, er der alligevel grænser for tiltagene. For når man er et lille barn i indskolingen i en svær tid, kan man godt få brug for at blive trøstet.

Kan man trøste et barn på to meters afstand?

- Nej, det kan man ikke. Men som det også er blevet sagt i fjernsynet, vil børn være børn, og vi skal tage os af dem som børn, så selvfølgelig vil de blive trøstet, fortæller Vibeke Flintholm Wahlers.

Det bliver en anderledes - og måske også lidt bekymret - første skoledag på torsdag. Men personalet ser frem til igen at møde deres elever.

- Alle - både lærere og pædagoger - har budt ind til, hvordan det her skal lykkes. Med især forældrenes hjælp er jeg sikker på, at det nok skal gå på torsdag, siger afdelingsleder Anders Thrane. 

 


Nyhedsoverblik