Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi skete der i nat klokken 2.59 et færdselsuheld på Stevns.
En 20-årig mand uden fast bopæl på Himlingøjevej kom kørende i en personbil. Politiet ville tale med ham, men han ville åbenbart ikke tale med politiet og prøvede at stikke af.
Manden kom dog ikke langt, for i en kurve mistede han herredømmet over bilen og ramte et stengærde.
Den 20-årige blev kørt på sygehuset for at blive tjekket efter smerter i nakken og ryggen.
Politiet skønnede, at den manden var spirituspåvirket, så der blev derfor taget en blodprøve.
Den 20-årige vil nu blive afhørt og sigtet for overtrædelse af færdselsloven.