Flere af regionens kommuner ligger på landets top 10, når det gælder andelen af de 15-17-årige, som politiet har mistænkt eller sigtet i 2013.
Helt i top ligger Faxe Kommune med 4,0 procent.
For syvende år i træk er de unge danskere dog blevet mindre kriminelle. Det viser en ny rapport fra Justitsministeriet. Mistanker og sigtelser mod 10-17-årige er næsten halveret fra 2006 til 2013. Særligt de helt unge på 10-14 år trækker tallet ned. I denne aldersgruppe er faldet i i sager på mere end 60 procent.
Her er en top-10 over kommuner med den højeste andel af mistænkte eller sigtede blandt de 15-17-årige. (Det faktiske tal står i parentes).
1. Faxe: 4,0 procent (60)
2. Ishøj: 3,9 procent (34)
3. København: 3,7 procent (471)
4. Albertslund: 3,5 procent (40)
5. Halsnæs: 3,3 procent (37)
6. Helsingør: 3,3 procent (83)
7. Brøndby: 3,2 procent (39)
8. Herlev: 3,2 procent (33)
9. Sorø: 3 procent (37)
10. Odsherred: 2,9 procent (34)
Kilde: Ritzau