Faxe Kommune renoverer vejbroer - bevarer gammelt håndværk

Faxe Kommune er lige nu i gang med at renovere en del af de historiske buebroer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En køretur rundt på regionens småveje kan være ret så skønt, især hvis man har tid til at kigge ordentligt ud ad vinduet og nyde alt det grønne.

Og hvis det nu alligevel er en af de dage, hvor der er tid nok, så kan det anbefales at gøre et stop og kigge under en af de gamle vejbroer. 

I Faxe Kommune er de lige nu i gang med at renovere en del af de historiske buebroer, og det gamle håndværk står stadig pænt.

Per Schmidt og Finn Mølbak synes, det er et spændende projekt.
Per Schmidt og Finn Mølbak synes, det er et spændende projekt. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

- Princippet, man bygger efter her, det er jo det samme, som når man etablerer hvælvinger i store kirker og katedraler, forklarer Per Schmidt, der er bygningskonstruktør i Center for Ejendomme hos Faxe Kommune.

Den oprindelige bro var tre meter. Det vil sige, der kun har kunne passere en enkelt hestevogn.

Nutidens køretøjer kræver dog bredere veje, og derfor udvides broen til den ene side. Den del udføres med nutidens materialer, men den gamle buekonstruktion i sten får lov at stå.

- Nu går der mellem 100 og 125 år, før vi skal reparere på den her bro igen.

På Borreshovedvej er den gamle vejbro ved at blive renoveret.
På Borreshovedvej er den gamle vejbro ved at blive renoveret. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Koster det samme at renovere

I Faxe Kommune alene findes der 160 vejbroer, nye som gamle, og selvom de bliver bygget solidt, så skal der afsættes penge til løbende vedligehold.

- Lige efter at jeg var tilgået som borgmester, så kom der rent faktisk en rapport over samtlige af vores broer og bygværker. Der viste det sig, at vi havde et vedligeholdelsesefterslæb på lige knap 50 millioner kroner, siger borgmester Ole Vive (V).

Læs også
Politiet advarer efter flere ulykker på Sydmotorvejen: - Tag det roligt
Læs også
Politiet advarer efter flere ulykker på Sydmotorvejen: - Tag det roligt

Man kunne godt få den tanke, at det billigste ville være at rive de gamle broer ned og bygge nyt. Men et eksternt firma har fastslået, at det ikke er dyrere, hvis man i stedet udvider de oprindelige buebroer.

- I de her tilfælde har vi vurderet, at det ville koste det samme at renovere dem frem for at lave en ny. Så synes vi og Faxe Kommune, at det var bedre at bevare det gamle, fortæller Lars Raaschou, civilingeniør hos Broconsult.

Borgmester Ole Vive (V) forklarer, at kommunen havde et vedligeholdelsesefterslæb på lige knap 50 millioner kroner.
Borgmester Ole Vive (V) forklarer, at kommunen havde et vedligeholdelsesefterslæb på lige knap 50 millioner kroner. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Broen ved Borreshovedvej bliver opdateret for 1,5 million kroner, og om ikke længe kommer turen til broen ved Vallebo. Også her får den gamle stensætning lov at blive stående.

- Det er vigtigt for eftertiden, fordi det er jo vores forfædres gamle håndværk. Du har jo ikke nogen mennesker, der kan det arbejde mere, siger Finn Mølbak, struktør hos Jan Nielsen A/S.

I vores 12 kommuner findes der cirka 1.500 kommunale vejbroer. De repræsenterer samlet en værdi på i omegnen af 2,5 milliarder kroner.


Nyhedsoverblik