Fandt rygsæk med et halv kilo hash

Betjente fandt tirsdag en rygsæk med 595 gram hash, da de ransagede en ejendom i Faxe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tirsdag formiddag fandt politiet et halvt kilo hash i en rygsæk på Rønnedevej i Faxe.

Politiet var på adressen i forbindelse med efterforskningen af en sag om salg af hash, og under ransagningen fandt betjentene rygsækken i et vaskerum.

Hashen tilhører en 20-årig mand fra Faxe. Den 20-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.