Endnu en skole ramt - elev i Faxe smittet med coronavirus

En 7. klasse på Rolloskolen i Faxe er blevet sendt hjem i karantæne, efter en elev er konstateret smittet med coronavirus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En skole i Faxe Kommune har nu også fået coronavirus indenfor dørene, efter en elev i syvende klasse på Rolloskolen i Faxe er testet positiv for Covid-19. 

Skolen har valgt at sende eleverne i den pågældende klasse samt de medarbejdere, der har noget med klassen at gøre, hjem i karantæne.

Det skriver Faxe Kommune i en pressemeddelelse.

quote Her i Faxe arbejder vi med et forsigtighedsprincip

Kim Skeel Zwisler, distriktsskoleleder, Faxe Kommune.

Fremgangsmåden er mere vidtgående end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler, men da der er tale om det første tilfælde af coronasmitte i en folkeskole i Faxe Kommune, går ledelsen forsigtigt frem, fremgår det af pressemeddelelsen.

Både 7. og 8. årgang på Rolloskolen vil få onlineundervisning tirsdag, onsdag og torsdag, så situationen ikke får betydning for elevernes faglige arbejde.

- Her i Faxe arbejder vi med et forsigtighedsprincip, hvor vi er lidt mere forsigtige end retningslinjerne, fortæller Kim Skeel Zwisler, der er distriktsskoleleder i Faxe Kommune.

- Det handler også om at gøre forældre og specielt elever trygge i det her, siger han og fortæller, at det giver udfordringer at få alle til at holde et højt hygiejneniveau på skolerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kim Skeel Zwisler, distriktsskoleleder, Faxe Kommune.
Kim Skeel Zwisler, distriktsskoleleder, Faxe Kommune. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

- De udfordringer vi har, det er jo al den rengøring og hygiejne, der kommer herude, det var lidt svært i starten for lærere og elever at lære, at man skulle vaske hænder hver gang, men det gik faktisk meget godt, siger Kim Skeel Zwisler til TV2 ØST.

Han fortæller, at kommunen forberedte elever, lærere og forældre på den nye hverdag med et højt niveu af rengøring og afspritning.

Læs også
Skole på Falster ramt af coronavirus - fire klasser sendt hjem
Læs også
Skole på Falster ramt af coronavirus - fire klasser sendt hjem

- Vi har forberedt det ved at holde møder, det er jo selvklart, og skrevet retningslinjer ud og også forberedt forældrene på de retningslinjer, siger han.

Holder dimission alligevel

9. klasse får onlineundervisning tirsdag, men skal fortsat til skoleafslutning og dimission på onsdag.

- Den holder vi stadig, men med retningslinjer om at holde to meters afstand, og vi må ikke synge og alle de her ting, siger Kim Skeel Zwisler.

Hvis én elev eller medarbejder er smittet

  • Hvis der konstateres ét tilfælde af COVID-19 i et dagtilbud eller på en skole, anbefaler sundhedsstyrelsen, at ledelsen orienterer øvrige medarbejdere og forældre om dette – uden at der oplyses om den pågældendes identitet – ved opslag, mail, forældreintranet eller lignende.
  • Med samtykke fra medarbejderen/forældrene kan ledelsen oplyse den pågældendes identitet specifikt til medarbejdere samt forældre til børn og unge, der er nære kontakter til den pågældende, se nedenstående.
  • Ved et enkelt tilfælde på en stue i en daginstitution eller i en skoleklasse skal der ikke foretages yderligere over for stuen eller klassen som helhed ud over for de børn, unge eller medarbejdere, der er nære kontakter.

    Kilde: Information om forholdsregler ved tilfælde af  COVID-19 i skoler, dagtilbud og andre tilbud til børn og unge, Sundhedsstyrelsen

Det er ikke kun i Faxe Kommune, at der mandag er konstateret coronavirus. På Falster har Nørre Vedby Skole sendt syvende klasse og tre specialklasser hjem, efter at en elev og en lærer har fået konstateret coronavirus.

Se mere om smitten på Nørre Vedby Skole i videoen her:

 
Opdatering:
Artiklen er opdateret med kommentarer fra Kim Skeel Zwisler, distriktsskoleleder, Faxe Kommune.

 


Nyhedsoverblik